Beregn køn ud fra CPR

Beregn køn ud fra CPR

CPR-numre og automatisk kønsberegning

← Tilbage til For ansatte

1. Brug af CPR-nummer

  • CPR-numre indtastes som almindelig tekst i et Text Field i REDCap.
  • Der må ikke anvendes specifikke CPR-valideringer, da de ofte fejler ved testdata eller pseudonymiserede værdier.
  • CPR-feltet bør som udgangspunkt have følgende indstillinger:
    • Felt-type: Text (short text)
    • Validation: Afhænger af REDCap server, helst valideret CPR ellers None
    • Field Note: “Indtast CPR uden eller med bindestreg (fx 010203-1234)”
  • CPR-nummeret skal aldrig bruges direkte til identifikation uden for den sikre database. Ved eksport til analyse fjernes eller pseudonymiseres CPR-numre altid.

2. Automatisk beregning af køn ud fra CPR

For at beregne deltagerens køn automatisk kan nedenstående funktion indsættes direkte i et tekstfelt via et Action Tag:

@CALCTEXT(if(length([test_cpr]) >= 10 ,if(mod(right ([test_cpr], 1), 2) = 0, "Kvinde", "Mand"), ""))
  • Funktionen tjekker først, om CPR-nummeret er mindst 10 cifre langt.
  • Herefter udtrækkes det sidste ciffer, som bestemmer køn i CPR-strukturen.
  • Er tallet lige, returneres “Kvinde”.
  • Er tallet ulige, returneres “Mand”.
  • Hvis CPR er for kort, returneres ingenting.
  • Løsningen virker, uanset om CPR-nummeret indtastes med eller uden bindestreg.

3. Placering i databasen

  • Opret et felt, fx dem_cpr_txt, til CPR-nummeret.
  • Opret derefter et beregnet felt, fx dem_sex_auto, hvor ovenstående Action Tag indsættes.
  • Feltet “dem_sex_auto” skal være af typen Text (calculated via @CALCTEXT) og readonly for brugeren.
  • Dette felt kan bruges direkte i branching logic eller til automatisk udfyldning af andre variable.

4. Demonstration

Se videoen herunder for en trin-for-trin demonstration af opsætningen.

5. Sikkerhed og databeskyttelse

  • CPR-numre må kun anvendes i sikre REDCap-miljøer (fx OUH, Region H, SDU, etc.).
  • Ved eksport til analyse skal CPR-feltet altid udelades eller erstattes af en pseudonymiseret nøgle.
  • Hvis CPR anvendes til validering eller beregning, skal feltet være @HIDDEN i surveys.